fredag den 6. november 2009
Besøg min nye blog:
Som de fleste af jer sikkert ved, så har jeg forladt UNDP og Syrien til fordel for en ny stilling med Dansk Røde Kors i Sydsudan. Traditionen tro er der allerede en ny blog klar.
mandag den 14. september 2009
En tur ud af Damaskus
I august kom jeg endelig på en tur ud af Damaskus med arbejdet. Formålet var at besøge to af de projekter jeg arbejder med, for at se hvor langt vi er nået i arbejdet og deltage i en workshop om tørke.
Den første dag blev brugt i Deir Ezzor, en by midt i den syriske ørken mest kendt for olie og Eufrates floden. Jeg var en tur henne og se den gamle handelsgade som UNDP arbejder på at restaurere, jeg besøgte et træningscenter styret af UNDP og sidste besøg var på kommunekontoret hvor vi arbejder på at åbne et kontor for borgerservice.
Som altid er de mest interessante oplevelser dem man får efter arbejdstid, hvor vi gik en tur hen over den flotte hængebro i Deir Ezzor og fik en dejlig middag på Eufrates flodens bred. Her fik jeg serveret en vandpibe med et rigtig æble på top!
På turens anden dag tog vi til Raqqa startende med et besøg til det nyrenoverede borgerservice kontor og så et besøg hos guvernøreren af Raqqa i hans fuldstænding overdrevet indrettet kontor. Endelig deltog jeg i en meget lang og kedelig workshop om tørke hvor parlamentsmedlemmer og fagforeningsfolk skiftes til at pege fingre af hinanden – yderst produktivt....
Det var dog dejligt at komme ud af Damaskus for en gangs skyld.
onsdag den 3. juni 2009
Endnu en weekend i Beirut...
Derfor mente jeg, at det var bedst at 'skynde' mig at tage en weekend i dette fantastiske land. Beirut er en storby som det fleste, og jeg vil lade billederne tale for sig selv:
Ved Gemmayzeh ligger downtown med den berømte Al-Omari moske, også kendt som Den Blå Moske. Moskeen er bygget af Rafik Hariri, tidligere premierminister som blev rig på genopbygningen af Beirut efter krigen og som gjorde sig lidt for upopulær hos det syriske regime og mistede livet ved en bilbombe i 2005.
Den egentlige grund til at jeg tog til Beirut denne weekend var for at mødes med en god veninde fra Bangladesh, norske Nina. Jeg har faktisk ikke set hende siden jeg rejste fra Bangladesh i 2004, så det var et dejligt gensyn der blev fejret med både rødvin og vandpibe.
Syrisk bryllup
Som I sikkert kan gætte kunne jeg ikke tage billeder af bruden. Jeg klarede dog at få et par billeder af den imponerende kage!
mandag den 1. juni 2009
Forårsfornemmelser
I april var jeg heldig nok at modtage en invitation til et besøg på Tishreen paladset hvor Syriens førstedame, Asma Al-Assad, har kontor. Mødet var i forbindelse med det NGO projekt jeg arbejder på (se tidligere indlæg) – et projekt som førstedamen støtter meget aktivt. Det var noget af en oplevelser at møde så bemærkelsesværdig en kvinde og at besøge Tishreen paladset hvis store porter jeg kører forbi hver dag på vej på arbejde.
I maj måned blev jeg så sat til at styre et projekt vi har sammen med det syriske parlament. Det går kort og godt ud på at hjælpe parlamentsmedlemmerne til at blive bedre til deres job. 70 % af alle medlemmer kan ikke finde ud af bruge en computer, så vi arbejder blandt andet på at lære dem at bruge det elektroniske bibliotek vi har udviklet til dem. I forbindelse med overdragelsen af projektet blev jeg inviteret på en rundvisning af parlamentet. Det er en utrolig flot bygning og noget af en oplevelse.
Desværre havde jeg ikke mulighed for at dokumentere besøgene til nogle af de højest instanser i landet. Som trøst kan jeg istedet vise billeder fra den bedste oplevelse jeg har haft dette forår nemlig mit besøg hjemme. Danmark i maj er jo noget helt specielt og jeg må indrømme at en sommerdag i maj kan give selv mig et lille stik af hjemve. En følelse der blot blev forstærket af de dage jeg havde sammen med min dejlig nevø og niece...
tirsdag den 17. marts 2009
Lang weekend i Libanon
Det meste af fredagen blev brugt i Beirut på jagt efter et biludlejningsfirma der var bare en smule pålidelig. Man forsikrer tydeligvis ikke udlejningsbiler her, så det tog os noget tid at finde et sted hvor det med småt ikke indebar total bankerot for os alle tre i tilfælde af uheld eller tyveri. Sidste på eftermiddagen lykkedes det dog os at få en bil og komme ud af Beirut. Libanon er et meget lille land og det er utrolig nemt at komme omkring. Vi kørte op i bjergene med flot udsigt til sneklædte bjerge på den ene side og Middelhavet på den anden side. Vi stoppede undervejs i Deir al-Qamar, en hyggelig lille landsby for at spise og købe forsyninger, før vi kørte videre til El Barouk hvor indgangen til Chouf naturreservat ligger. Roheet havde bestilt værelse på et lokalt gæstehus og vi var forberedt på det værste og blev derfor utrolig positiv overrasket da det viste sig at være et lækkert sted istandsat af USAid – noget godt har amerikanske penge gjort i regionen. Den hjemmelavet aftensmad var helt i top og morgenmaden næste morgen gav os al den energi vi havde brug for til dagens tur.
Næste dag kørte vi videre og med stop i Beit Eddin – et flot gammelt palads – og et vådområde (Bob er interesseret i sådanne ting) endte vi i BaalBek. Udover at være Hezbollah område med masser af tegn derpå er der et flot og imponerede ruinkompleks i Baalbek. Sjovt nok løb jeg ind i to kollegaer fra vores regionale kontor det – så ved man at man har været for længe i Mellemøsten! Sidste nat blev brugt i Beirut og mandag morgen blev det til tre timers power shopping – man skal jo nyde at være i en rigtig vestlig storby...
Petra - et af verdens nye vidundere...
tirsdag den 24. februar 2009
At arbejde med civilsamfundet i Syrien
Syrien har en lang og stolt tradition for velgørenhedsarbejde. Landet har et stort antal velgørenhedsorganisationer der arbejder med forskellige marginaliserede grupper rundt omkring i landet. Indenfor de sidste 6-7 år er der blomstret en ny type organisationer op nemlig udviklingsorienteret organisationer eller nærmere bestemt NGOer. Disse organisationer fokuserer på mere langsigtede mål og opbygning af folks kapaciteter til selv at deltage i landets udvikling. I et mere malerisk sprog så arbejder velgørenhedsorganisationerne med at give kvinder og mænd fisk mens NGOerne giver folk en fiskestang og lærer dem hvordan de kan fiske. Endeligt, at der de organisationer der arbejder med ”de nye fiskeres” rettigheder til at fiske – advocacy organisationerne såsom miljøorganisationerne.
fredag den 14. november 2008
Besøg hjemmefra



De to gæve rejsende tog så videre på egen hånd og fik set ikke kun en stor del af Syrien men også Petra og Wadi Rum i Jordan – på to uger fik de set næsten ligeså meget som jeg har set på knap et år hernede.....
Efterfølgende fik jeg så besøg af mine forældre. Det er som altid hyggeligt at have besøg af dem og en stor del af tiden blev dog også brugt på at spise, drikke og snakke. Vi fik dog også brugt et par weekender på at rejse rundt i landet, se nogle af Syriens fantastiske flotte seværdigheder, shoppe og klæde os ud!!!
Nu kan jeg så se frem til et travlt 2009 med endnu flere besøg hjemmefra – skønt!
onsdag den 8. oktober 2008
Lidt fra regionen - paa engelsk desvaerre
Robert Tait and Noushin Hoseiny
The Guardian,
Tuesday October 7 2008
Article history
Iran's biggest motor manufacturer is to take the country's gender sensitivity to new levels by producing a car specially for women.
It will be fitted with features common on the international market but seen as female-specific in Iran's male-dominated culture. These include an automatic gearbox, electronic parking aids, a navigation system and a jack designed to make it easier to change a wheel, suggesting that women drivers lack the mechanical competence of their male counterparts. Alarms may also be installed to warn of flat tyres. The vehicle will be painted in soft "feminine" colours and include interior designs tailored to women's tastes. There will also be audiovisual entertainment systems for child passengers.
Iran Khodro, the state-backed manufacturer, said it would put the first models on sale next June to coincide with Iranian women's day. The car will be part of the Samand range, which has been exported to allied countries such as Syria and Venezuela. However, the women's car will initially be aimed solely at the Iranian domestic market.
Vahid Najafi, managing director of Iran Khodro's order unit, said the design was prompted by a sharp increase in women drivers and car owners and was based on research into their preferences and needs. Cars will be built in response to orders from customers.
"Women's necessities are different from men's," Najafi said. "For example, a woman goes shopping, takes children to school - so this car is going to have some visual distinctions that will separate it from other cars. It will be more beautiful. Cheerful and attractive colours will be used - for example red. A series of decoration pieces will be added to the interior, on the dashboard for example. What's important for women is that the car should be comfortable and handle well."
The idea is in line with gender separation officially encouraged by Iran's Islamic authorities. Last year they backed a proposal for a female bicycle designed to conceal the rider's legs and upper body. Women are discouraged from cycling, mainly to preserve notions of female modesty, and are banned from riding motorcycles, except as passengers.
A women-only taxi service, with women drivers, was recently launched in Tehran and other big cities. Men and women are segregated in buses and on Tehran's underground.
Iran Khodro last year announced plans for an Islamic car - with a navigation system designed to locate Mecca - to be produced jointly with Malaysia and Turkey.
søndag den 21. september 2008
Ramadan i Syrien
Vandautomaten på kontoret er blevet tømt og slukket, så jeg må pænt tage vand med hjemmefra og droppe tanken om en kop kaffe midt på dagen. Heldigvis har syrierne et meget afslappet forhold til ikke-muslimer, og jeg har fået tilladelse fra kollegaerne til at drikke vand og spise lidt på kontoret. Samme forståelse er der ikke for muslimer der ikke følger fasten. En af mine venner fik en ordentlig reprimande for at drikke øl – af tjerneren der havde serveret øllen!!!
De første 2 uger skulle efter sigende være de hårdeste – knap 15 timer uden mad eller vand i 40 graders varme er jo nok heller ikke lige sjovt. Jeg har set en del skænderier i traffikken, er blevet skældt ud af en kassemand i et supermarked fordi jeg ikke ville vedkende mig en 50 lira seddel han havde fundet på gulvet, og i bund og grund har folk bare en lidt kortere lunte end normalt – forståeligt nok.
Min arabisk lærer har ikke kunnet lære mig andet end ting der har med mad at gøre, hvilket selvfølgelig også er nyttigt.
Når så klokken bliver omkring 19 ændrer byen sig dratisk. Gaderne ligger øde hen, de få biler der er på gaden kører i fuld fart mod hjemmet og den store Iftar – ved solnedgang brydes fasten og nu er det tid til endelig at få mad.
På restauranter udbydes kæmpe menuer med traditionelt arabisk mad – alt for meget mad. Og på trods af at jeg elsker arabisk mad, ja, så kan det godt blive for meget efter en god iftar. Så er der jo meget heldig, at jeg har et par gode venner der er med på at bryde fasten med en god gang sushi!

tirsdag den 1. juli 2008
Miniferie i Egypten

Min gode veninde, Bodil, og hendes mand, Sigge, har boet i Cairo de sidste tre år. Nu hvor de er på vej hjem var det sidste chance for at besøge dem.
Trods Cairo er en stor og spændende by hvor 5 dage nemt kan bruges var der enighed blandt de tre rejsende, Sophie, Steve og jeg, at et par dage ved Det Røde Hav var stærkt tiltrængt.

Så første del af ferien blev brugt på stranden og i vandet, inklusive en fantastisk snorkeltur, hvorefter vi rejste til Cairo for at bruge en dag ved Giza pyramiderne og en skøn aften på Nilen. Bodil og Sigge havde forberedt en skøn picnickurv. Så aftensmaden blev spist på en lille flodbåd på Nilen, mens solen gik ned – en middag der sent blev glemt!

torsdag den 5. juni 2008
En tur i ørkenen


Vi tilbragte en hel dag i den bagende sol ved disse ruiner. Trods de imponerende attraktioner var der meget få turister og vi nød at få lov at gå rundt alene og nyde ruinerne og ørkenen. I ny og næ blev vi ”afbrudt” af en enkelt fyr på knallert der havde set os fra afstand og kørt ud for at forsøge at sælge os en kold sodavand eller hjemmelavet halskæde.
I Palmyra var vi også så heldige at få en ny ven. Muhammed er vaskeægte beduiner forklædt som forretningsmand eller var det omvendt? Han har 60 kameler som han bruger til at tager turister på kamelsafari i ørkenen. En af hans kameler, Casanova, blev nummer 2 til det årlige kamelvæddeløb – en begivenhed jeg helt sikkert skal til i år! Jeg var så heldig at få en lille tur på Casanova, og der er ingen tvivl om at han er en vinder!

onsdag den 28. maj 2008
New York, New York
