Lang weekend i Libanon

Endelig kom foråret og sammen med det en dejlig lang weekend takket være den syriske Revolutionsdag og Profetens fødselsdag. En fire dages weekend skal selvfølgelig ikke bruges i Damaskus, så jeg tog af sted med to venner til Libanon. Bob og Roheet havde brugt en del tid på at planlægge turen, for mit vedkommende besluttede jeg mig for at tage med aften før, så jeg var ikke helt klar over hvad jeg havde sagt ja til….men det er jo oftest på de tidspunkter man får de sjoveste oplevelser og denne gang var ingen undtagelse.

Det meste af fredagen blev brugt i Beirut på jagt efter et biludlejningsfirma der var bare en smule pålidelig. Man forsikrer tydeligvis ikke udlejningsbiler her, så det tog os noget tid at finde et sted hvor det med småt ikke indebar total bankerot for os alle tre i tilfælde af uheld eller tyveri. Sidste på eftermiddagen lykkedes det dog os at få en bil og komme ud af Beirut. Libanon er et meget lille land og det er utrolig nemt at komme omkring. Vi kørte op i bjergene med flot udsigt til sneklædte bjerge på den ene side og Middelhavet på den anden side. Vi stoppede undervejs i Deir al-Qamar, en hyggelig lille landsby for at spise og købe forsyninger, før vi kørte videre til El Barouk hvor indgangen til Chouf naturreservat ligger. Roheet havde bestilt værelse på et lokalt gæstehus og vi var forberedt på det værste og blev derfor utrolig positiv overrasket da det viste sig at være et lækkert sted istandsat af USAid – noget godt har amerikanske penge gjort i regionen. Den hjemmelavet aftensmad var helt i top og morgenmaden næste morgen gav os al den energi vi havde brug for til dagens tur.

Planen var at tage på en heldags hiking tur i reservatet. Der skulle være gode afmærket stier og masser af flot natur. På trods af vi først kom af sted sidst på formiddagen var vi de første ved reservatet. Vi smuttede frisk forbi den lukkede port og startede turen. Første del var på asfaltvej men vi regnede med at støde ind i skilte til stierne rimeligt hurtigt. Men sådan gik det desværre ikke – i stedet for klart afmærket stier forsvandt vejen i en meter sne…vi havde dog ingen planer om at vende om, nu hvor vi var kommet så langt og med Bob som erfaren bjergbestiger fortsatte vi op af bjerget gennem sneen. Det var en hård tur men utrolig flot. På trods af at vores tæer var total frosset til, så skinnede solen og varmede os. Den blå himmel i skærende kontrast til de sneklædte bjerge mindede mest af alt om udsigten på en skitur i Norge.

Næste dag kørte vi videre og med stop i Beit Eddin – et flot gammelt palads – og et vådområde (Bob er interesseret i sådanne ting) endte vi i BaalBek. Udover at være Hezbollah område med masser af tegn derpå er der et flot og imponerede ruinkompleks i Baalbek. Sjovt nok løb jeg ind i to kollegaer fra vores regionale kontor det – så ved man at man har været for længe i Mellemøsten! Sidste nat blev brugt i Beirut og mandag morgen blev det til tre timers power shopping – man skal jo nyde at være i en rigtig vestlig storby...