I april var jeg heldig nok at modtage en invitation til et besøg på Tishreen paladset hvor Syriens førstedame, Asma Al-Assad, har kontor. Mødet var i forbindelse med det NGO projekt jeg arbejder på (se tidligere indlæg) – et projekt som førstedamen støtter meget aktivt. Det var noget af en oplevelser at møde så bemærkelsesværdig en kvinde og at besøge Tishreen paladset hvis store porter jeg kører forbi hver dag på vej på arbejde.
I maj måned blev jeg så sat til at styre et projekt vi har sammen med det syriske parlament. Det går kort og godt ud på at hjælpe parlamentsmedlemmerne til at blive bedre til deres job. 70 % af alle medlemmer kan ikke finde ud af bruge en computer, så vi arbejder blandt andet på at lære dem at bruge det elektroniske bibliotek vi har udviklet til dem. I forbindelse med overdragelsen af projektet blev jeg inviteret på en rundvisning af parlamentet. Det er en utrolig flot bygning og noget af en oplevelse.
Desværre havde jeg ikke mulighed for at dokumentere besøgene til nogle af de højest instanser i landet. Som trøst kan jeg istedet vise billeder fra den bedste oplevelse jeg har haft dette forår nemlig mit besøg hjemme. Danmark i maj er jo noget helt specielt og jeg må indrømme at en sommerdag i maj kan give selv mig et lille stik af hjemve. En følelse der blot blev forstærket af de dage jeg havde sammen med min dejlig nevø og niece...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar