mandag den 14. september 2009

En tur ud af Damaskus

I august kom jeg endelig på en tur ud af Damaskus med arbejdet. Formålet var at besøge to af de projekter jeg arbejder med, for at se hvor langt vi er nået i arbejdet og deltage i en workshop om tørke.

Den første dag blev brugt i Deir Ezzor, en by midt i den syriske ørken mest kendt for olie og Eufrates floden. Jeg var en tur henne og se den gamle handelsgade som UNDP arbejder på at restaurere, jeg besøgte et træningscenter styret af UNDP og sidste besøg var på kommunekontoret hvor vi arbejder på at åbne et kontor for borgerservice.





















Som altid er de mest interessante oplevelser dem man får efter arbejdstid, hvor vi gik en tur hen over den flotte hængebro i Deir Ezzor og fik en dejlig middag på Eufrates flodens bred. Her fik jeg serveret en vandpibe med et rigtig æble på top!






















På turens anden dag tog vi til Raqqa startende med et besøg til det nyrenoverede borgerservice kontor og så et besøg hos guvernøreren af Raqqa i hans fuldstænding overdrevet indrettet kontor. Endelig deltog jeg i en meget lang og kedelig workshop om tørke hvor parlamentsmedlemmer og fagforeningsfolk skiftes til at pege fingre af hinanden – yderst produktivt....

Det var dog dejligt at komme ud af Damaskus for en gangs skyld.