Besøg hjemmefra

En af de store fordele ved at bo i Syrien er helt sikkert at jeg nu bor væsentlig tættere på Danmark end nogensinde før. Det betyder også, at der er flere der har mod på at komme på besøg.

Oktober var en speciel travlt måned. Første hold gæster der kom var min fætter, Martin, og en af hans venner. De boede hos mig i Damaskus et par dage, sammen tog vi til Palmyra for at se et af årets helt store begivenhed; Kamelvæddeløb!!!

De to gæve rejsende tog så videre på egen hånd og fik set ikke kun en stor del af Syrien men også Petra og Wadi Rum i Jordan – på to uger fik de set næsten ligeså meget som jeg har set på knap et år hernede.....

Efterfølgende fik jeg så besøg af mine forældre. Det er som altid hyggeligt at have besøg af dem og en stor del af tiden blev dog også brugt på at spise, drikke og snakke. Vi fik dog også brugt et par weekender på at rejse rundt i landet, se nogle af Syriens fantastiske flotte seværdigheder, shoppe og klæde os ud!!!

Nu kan jeg så se frem til et travlt 2009 med endnu flere besøg hjemmefra – skønt!

Lidt fra regionen - paa engelsk desvaerre

In gender-sensitive Iran, a car designed specially for women

Robert Tait and Noushin Hoseiny
The Guardian,
Tuesday October 7 2008
Article history

Iran's biggest motor manufacturer is to take the country's gender sensitivity to new levels by producing a car specially for women.
It will be fitted with features common on the international market but seen as female-specific in Iran's male-dominated culture. These include an automatic gearbox, electronic parking aids, a navigation system and a jack designed to make it easier to change a wheel, suggesting that women drivers lack the mechanical competence of their male counterparts. Alarms may also be installed to warn of flat tyres. The vehicle will be painted in soft "feminine" colours and include interior designs tailored to women's tastes. There will also be audiovisual entertainment systems for child passengers.
Iran Khodro, the state-backed manufacturer, said it would put the first models on sale next June to coincide with Iranian women's day. The car will be part of the Samand range, which has been exported to allied countries such as Syria and Venezuela. However, the women's car will initially be aimed solely at the Iranian domestic market.
Vahid Najafi, managing director of Iran Khodro's order unit, said the design was prompted by a sharp increase in women drivers and car owners and was based on research into their preferences and needs. Cars will be built in response to orders from customers.
"Women's necessities are different from men's," Najafi said. "For example, a woman goes shopping, takes children to school - so this car is going to have some visual distinctions that will separate it from other cars. It will be more beautiful. Cheerful and attractive colours will be used - for example red. A series of decoration pieces will be added to the interior, on the dashboard for example. What's important for women is that the car should be comfortable and handle well."
The idea is in line with gender separation officially encouraged by Iran's Islamic authorities. Last year they backed a proposal for a female bicycle designed to conceal the rider's legs and upper body. Women are discouraged from cycling, mainly to preserve notions of female modesty, and are banned from riding motorcycles, except as passengers.
A women-only taxi service, with women drivers, was recently launched in Tehran and other big cities. Men and women are segregated in buses and on Tehran's underground.
Iran Khodro last year announced plans for an Islamic car - with a navigation system designed to locate Mecca - to be produced jointly with Malaysia and Turkey.

Ramadan i Syrien

1. september startede 30 dages Ramadan for alle muslimer rundt omkring i verden, og i Syrien var det ingen undtagelse. På mit kontor mærkes forskellen straks; arbejdsdag blev forkortet med en time og trods det dukker folk gerne endnu en halv time senere op – ”Det er jo Ramadan”.

Vandautomaten på kontoret er blevet tømt og slukket, så jeg må pænt tage vand med hjemmefra og droppe tanken om en kop kaffe midt på dagen. Heldigvis har syrierne et meget afslappet forhold til ikke-muslimer, og jeg har fået tilladelse fra kollegaerne til at drikke vand og spise lidt på kontoret. Samme forståelse er der ikke for muslimer der ikke følger fasten. En af mine venner fik en ordentlig reprimande for at drikke øl – af tjerneren der havde serveret øllen!!!

De første 2 uger skulle efter sigende være de hårdeste – knap 15 timer uden mad eller vand i 40 graders varme er jo nok heller ikke lige sjovt. Jeg har set en del skænderier i traffikken, er blevet skældt ud af en kassemand i et supermarked fordi jeg ikke ville vedkende mig en 50 lira seddel han havde fundet på gulvet, og i bund og grund har folk bare en lidt kortere lunte end normalt – forståeligt nok.

Min arabisk lærer har ikke kunnet lære mig andet end ting der har med mad at gøre, hvilket selvfølgelig også er nyttigt.

Når så klokken bliver omkring 19 ændrer byen sig dratisk. Gaderne ligger øde hen, de få biler der er på gaden kører i fuld fart mod hjemmet og den store Iftar – ved solnedgang brydes fasten og nu er det tid til endelig at få mad.

På restauranter udbydes kæmpe menuer med traditionelt arabisk mad – alt for meget mad. Og på trods af at jeg elsker arabisk mad, ja, så kan det godt blive for meget efter en god iftar. Så er der jo meget heldig, at jeg har et par gode venner der er med på at bryde fasten med en god gang sushi!

Miniferie i Egypten

Endelig, endelig fik jeg en lille ferie væk fra FN og Damaskus – og det var tiltrængt!

Min gode veninde, Bodil, og hendes mand, Sigge, har boet i Cairo de sidste tre år. Nu hvor de er på vej hjem var det sidste chance for at besøge dem.

Trods Cairo er en stor og spændende by hvor 5 dage nemt kan bruges var der enighed blandt de tre rejsende, Sophie, Steve og jeg, at et par dage ved Det Røde Hav var stærkt tiltrængt.

Så første del af ferien blev brugt på stranden og i vandet, inklusive en fantastisk snorkeltur, hvorefter vi rejste til Cairo for at bruge en dag ved Giza pyramiderne og en skøn aften på Nilen. Bodil og Sigge havde forberedt en skøn picnickurv. Så aftensmaden blev spist på en lille flodbåd på Nilen, mens solen gik ned – en middag der sent blev glemt!

En tur i ørkenen

Størstedelen af Syrien er – som resten af Mellemøsten – dækket af ørken og efter 4 måneder i landet var det vel på tide at komme ud og kigge på den! Blot 3 timers kørsel fra Damaskus ligger Palmyra, en oases midt i ørkenen ikke blot interessant for det golde landskab men også for de utrolige flotte og imponerende ruiner der ligger ved byen.

Vi tilbragte en hel dag i den bagende sol ved disse ruiner. Trods de imponerende attraktioner var der meget få turister og vi nød at få lov at gå rundt alene og nyde ruinerne og ørkenen. I ny og næ blev vi ”afbrudt” af en enkelt fyr på knallert der havde set os fra afstand og kørt ud for at forsøge at sælge os en kold sodavand eller hjemmelavet halskæde.

I Palmyra var vi også så heldige at få en ny ven. Muhammed er vaskeægte beduiner forklædt som forretningsmand eller var det omvendt? Han har 60 kameler som han bruger til at tager turister på kamelsafari i ørkenen. En af hans kameler, Casanova, blev nummer 2 til det årlige kamelvæddeløb – en begivenhed jeg helt sikkert skal til i år! Jeg var så heldig at få en lille tur på Casanova, og der er ingen tvivl om at han er en vinder!

New York, New York

Som del af min introduction til UNDP bliver jeg sendt tre uger til New York på kursus i hovedkvarteret. Kurset er der ikke meget at sige om, det var fra morgen til aften om FN, heldigvis var der en masse interessante deltager med på kurset der boede og arbejdede mange forskellige og spændende steder i verden. Trods de mange nationaliteter og sprog havde vi en stor fællesnævner; vi arbejder alle som programofficere for FN. Det blev til mange gode diskutioner og mange spændende eksempler fra FNs arbejde fra så forskellige steder som Cuba, Bhutan, Burkina Faso, Cape Verde, Maldiverne…..ja, jeg kunne blive ved.

Selv om størstedelen af tiden blev brugt på kurset og møder, så var der også tid til at shoppe, nyde de gode restauranter og det vibrende natteliv. Weekenderne blev blandt andet brugt på Yankees Stadium, Brooklyn Heights, Coney Island og på cafeer – selvfølgelig!

10 km i bunden af verden

Allerede da vi kom til Damaskus i februar blev vi inviteret til at deltage i Dead Sea Marathon - det vil sige 10 km løbet der er arrangeret som en del af marathonet. Af en eller anden grund, synes vi det lød som en god ide og sagde straks ja! Midt i april satte vi os så i en taxi med to venner, Sophie og Sarah og kørte mod Jordan til en weekend af løb og afslapning.


Løbet fandt sted tidlig fredag morgen - det bliver jo hurtigt varmt når man befinder sig på mere end 400 meter under havets overflade. Løbet gik godt for os alle - også dem af os, der aldrig har løbet 10 km. før...så vi havde det ret godt med os selv, da vi returnerede til hotellet og en lækker champagne morgenmadsbuffet efterfulgt af en hel dag på en liggestol ved poolen kun afbrugt af lækre drinks og et hurtigt dyb i Det Døde Hav.

Jeg tror vi godt kunne finde på at vende tilbage næste år....

Aleppo

I påsken blev der tid til en tur til Aleppo - en flot gammel by omkring 350 km. nord for Damaskus tæt på grænsen til Tyrkiet.

Vi tog afsted torsdag eftermiddag med det famøse hurtigtog. Toget er forboldsvis nyt og kendt for sit smarte design (fra Japan) og hurtighed, så vi glædede os til at komme afsted. Det var et utrolig flot tog og man havde mere end fornemmelse af at være i et fly på business class med behagelige sæder og personale der kom rundt med kaffe og te. Der var til og med en skærm i kupeen og med de udleverede høretelefoner kunne man se film under turen. Dog kunne toget ikke helt leve op til sin titel som hurtigtog. Det kan selvfølgelig være som med DSB at togene er hurtige nok men skinnerne ikke helt kan følge med.....vi kom i hvert fald aldrig over en fart på 50 km/t - men frem kom vi da og til tiden!

Ligesom Damaskus påråber Aleppo sig titlen som den ældste by i verden....og det er en utrolig smuk by med en fascinerende ny og gammel bydel. Den gamle bydel har den berømte souq (marked) der ender ud ved et utrolig stort kastel. Man bliver virkelig mindet om historien her og de gamle dages korstog (som måske ikke fylder så meget i vores historiebøger) står tydeligt frem her. Det flotte kastel blev brugt til at beskytte borgerne mod korsridderne og meget successfuldt. Det står stadig men meget arbejde mangler at blive gjort i at restaurere det. Det afholder dog ikke de lokale fra at oversvømme stedet, og det var tydeligvis et meget populært picnic sted....

Også den "nye" bydel var imponerende. Små bitte brostensgader med masser af charme og liv. Dette er den kristne del af Aleppo og vi var heldig nok at møde præsten fra den armenske kirke, der tog os en tur rundt til alle kirker i området. Pga. påske var der masser af aktivitet og det var tydeligt, at disse kirker ikke kæmper med samme medlemsproblemer som den danske folkekirke....

Der blev også tid til en tur udenfor byen til nogle flotte ruiner fra det 5. århundredes byzantinske kirke. Historien er at en munk ved navn Simon bosatte sig herude for at meditere i fred og ro. Tilsyneladende fandt folk det meget interessant og velfartede derud for at se den berømte Simon (nu Sankt Simon). Han synes imidlertidig ikke om de mange besøgende og byggede derfor en søjle til at sidde på hævet over de mange besøgende. Eftersom der kom flere og flere besøgene og forstyrrede freden, blev Simon nødt til at bygge højere og højere søjler, efter sigende skulle den sidste han byggede være 40 meter høj og han sov med en lænke om foden for at sikre, at han ikke faldt ned om natten......

Simon døde i 459 og idag er der kun en lille rest af hans sidste søjle tilbage (tilsyneladende har pilgrimsrejsende taget bitte små souvenirs med sig - og mange bække små.....). Rundt om søjlen er bygget en flot gammel kirke, der nu også står i ruiner - dog er det nogle imponerende ruiner i flotte omgivelse på toppen af en bakke.

Weekend....

I modsætning til livet langt ude på landet i Nepal, så er der lidt flere muligheder for underholdning i en storby som Damaskus. Og allerede denne weekend fik jeg indblik i det store udvalg.

Weekenden starter torsdag eftermiddag og med en perfekt start. Jeg var i Hammam (tyrkisk bad) med 5 af mine kvindelig kollegaer. Tre timer med dampbad, jacuzzi, skrubning til hudløshed, massage og en masse sladder med tøserne - saa bliver det vist ikke meget bedre. Aftenen sluttede vi af med en dejlig middag på en lille, hyggelig restaurant med masser af god mad og vin (noget der ellers er svært at finde i denne by).

Fredag aften tog vi så en tur i operahuset - ja, sådan et har de sørme her. Her så vi Carmen, som jeg nok må indrømme var en lidt skrabet udgave af den opsætning af Carmen jeg så i Buenos Aires. Men hvad kan man forvente for 15 kr. Aftenen blev sluttet af på Benetton Cafeen - man kan ikke få t-shirts her men til gengæld har de en ret god cheese cake.

Så var der pludselig en dag tilbage af weekenden og den skulle bruges til sight-seeing. Vi hoppede på en services - små minibusser der kører hvorhen det skal være - og tog til Mar Musa, et forladt kloster 80 km. nord for Damaskus. Vi kom hurtigt ud af Damascus og resten af turen afslørede de store vandproblemer Syrien kæmper med; der var stort set ikke andet en tør, gold ørken med små, ynkelige buske. I ny og næ dukkede så et lille hus eller en lille landsby op af støvet.

Klosteret lå meget isoleret og godt gemt 1,5 km oppe ad en bjergside, og det var en hård tur op. Klostret blev forladt i 1800-tallet, men er blevet restaureret og fungere idag som lidt af en turistattraktion; man kan nemlig komme og overnatte der og deltage i gudstjenester eller bare hygge og snakke. Prisen: deltage i madlavning og opvask! Der var en blandede flok af besøgene inkl. nonner, en skoleklasse og så de obligatoriske personer: back-packer med deadlocks, fyren med guitaren og den lækre tøs der synger løs og fascinerer alle på bjerget.

Jo tak, en weekend fuld af oplevelser....

Damaskus- første indtryk

Vi har nu været i Damaskus i tre uger, og det er på tide at dele nogle af vores oplevelser og indtryk med jer:

Befolkningen
Folkene er utrolig søde og venlige, og derudover har de en anden kvalitet, som Anne efter 1½ år som kæmpekvinden i Nepal sætter utrolig stor pris på; de er høje! Som forudset af Steve så har langt størstedelen af mændene moustache og ryger vandpibe. Til vores overraskelse har det vist sig, at vandpibe er utrolig populær hernede blandt alle befolkningsgrupper, selv på de mest hippe cafeer i byen sidder unge studenter og studiner og pulser løs på hver deres vandpibe. Bortset fra vandpibe bliver der også røget utrolig mange cigaretter i denne by. Alle ryger, og man kan være sikker på at taxichaufføren når at ryge mindst to cigaretter inden man er fremme – ligegyldigt hvor kort eller lang turen er.

Damaskus
Damaskus er en utrolig dejlig by og trods mere end 6 millioner indbyggere virker den meget lille og overskuelig. Byen byder på lidt af hvert fra den gamle bydel med de små smalle gader og arabiske huse til et operahus med masser af kulturelle oplevelser og så Shalaan kvarteret i centrum med de mange forskellige butikker, gågader og smarte cafeer. Sidst men ikke mindst er der Sheikh Mouhiddin, vores del af byen. 10 min. gangs fra centrum og i starten af Mezzah bjerget med små smalle gader der snegler sig op af bjergsiden, de usandsynlig mange store og flotte moskeer (der holdt os vågne de første mange nætter) og det store, flotte grøntsagsmarked som bydelen er kendt for. Vi har fundet en dejlig lejlighed her og er i fuld gang med at gøre den til et hyggeligt hjem i en by, vi hurtigt har fundet os tilrette i.

Arbejdet
På flere områder er jeg blevet overrasket over UNDP her i Syrien, men heldigvis kun på den positive side, såsom at opdage at vores nabo er den danske ambassade. Derudover er jeg blevet imponeret over at opdage at 80 % af mine kollegaer er kvinder, noget chefen (en mand – selvfølgelig) joker med er et problem, fordi kontoret simpelthen er for effektivt!!! Jeg har nogle fantastisk dejlige kollegaer, som alle har taget utrolig godt imod mig. Omgangstonen på kontoret er god og munter, og der foregår masser af kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger, noget jeg virkelig savnede hos MS i Nepal.
Vi arbejder stadig på at få specificeret mine arbejdsopgaver men alt peger i retning af fokus på ligestilling i alle aspekter af UNDPs arbejde, koordinering af donor bistanden i Syrien og så arbejde med at få inkluderet flere civilsamfundsorganisationer i vores og regeringens udviklingsarbejde – noget der kan blive en udfordring i så stramt styret land som Syrien. Der bliver masser af spændende ting jeg kan give mig i kast med, og der skal nok komme flere indslag om dette på denne blog.

…og så til sidst
Efter at have klaret mig igennem både jul og januar i Danmark uden de store mèn, blev jeg noget overrasket over at fare vild i en snestorm hernede på vej til åbningen af et e-bibliotek for parlamentet. Men sådan er livet jo så forunderligt og uforudsigeligt….