Endnu en weekend i Beirut...

Som I måske ved så er der valg i Lebanon næste uge og som altid er det jo aldrig til at vide hvad der kan ske når demokratiet slår til i Mellemøsten.

Derfor mente jeg, at det var bedst at 'skynde' mig at tage en weekend i dette fantastiske land. Beirut er en storby som det fleste, og jeg vil lade billederne tale for sig selv:

Ok, måske vil jeg også skrive lidt: Gemmayzeh kvarteret som bare er super charmerende og fyldt med restauranter, cafeer og barer.

Ved Gemmayzeh ligger downtown med den berømte Al-Omari moske, også kendt som Den Blå Moske. Moskeen er bygget af Rafik Hariri, tidligere premierminister som blev rig på genopbygningen af Beirut efter krigen og som gjorde sig lidt for upopulær hos det syriske regime og mistede livet ved en bilbombe i 2005.

I modsætning til moskeen som er meget ny, stod martyr statuen der under hele borgerkrigen. Downtown ligger lige ved den grønne linie, der delte det muslimske og kristne kvarter. Statuen stod derfor direkte i skudlinien - og det bærer den også prag af.

Den egentlige grund til at jeg tog til Beirut denne weekend var for at mødes med en god veninde fra Bangladesh, norske Nina. Jeg har faktisk ikke set hende siden jeg rejste fra Bangladesh i 2004, så det var et dejligt gensyn der blev fejret med både rødvin og vandpibe.

Vejen tilbage til Syrien byder på mange spændende oplevelser ud over den vilde bjergkørsel. Under Israels angreb i Lebanon under 2006 krigen blev denne bro angrebet. Den amerikanske regering har ydet bistand til genopbygningen, men det ser ud til at byggeriet ikke går helt efter planen!!!

Sidste oplevelse på turen var et stop på Kefraya vingård. Her var der vinsmagning for alle pengene - også selvom det var gratis! - og dejlig frokost ved de mange vinranker.

Syrisk bryllup

For ikke så længe siden var jeg heldig nok at blive inviteret til en af mine yndlingskollegaers bryllup. Rania er en utrolig sød pige, der dog stod overfor samme problem som de fleste piger hernede – hun var kommet for tæt på de 30!!! Hun er sidst i 20’erne, og det var helt sikkert på tide at blive gift, så det blev hun.

Brylluppet var kun for kvinder. Dette er meget normalt i Syrien men en første gang for mig. Grunden til at mænd ikke er inviteret er selvfølgelig religiøs. Til fester uden mænd kan alle kvinder føle sig tilpasse ved at tage deres hijab (hovedbeklædning) af og i klæde sig mindre konservativt tøj end de normalt går i. Bruden får rig mulighed for at fremvise hendes smukke kjole og højtopsatte hår som det helt sikkert har taget timer og flere flasker hårlak til at se sådan ud. For at være helt sikker på at alle 300 kvinder til festen kunne følge med i den smukke bruds samtlige bevægelser var der sat tre storskærme op med tilhørende kamerahold der fulgte hende rundt i lokalet.

Bruden tilbragte det meste af hendes tid på et podium hvor hun dansede – nogle gange alene og nogle gange med veninderne. Ofte er veninderne single piger der håber på, at en af de ældre kvinder til festen ville udvælge en af dem til fremtidig svigerdatter – ja, sådan kan man jo også gøre det!

Efter et par timer med dans og middag opstod der en pludselig urolighed. Rygter om at gommen var på vej stredtes. Hurtigt fik kvinderne dækket sig til igen og ikke længe efter dukkede gommen op. Han var noget nervøs, og det kan man vel ikke klandre ham, når nu der sidder 300 nysgerrige kvinder og stirrer på ham! Han gik op til bruden og gav hende et fad fuld af dyre smykker, ringe blev udvekslet, hun fik de mangesmykkerne på og så fik hun ellers lov til at danse foran sin ægtemand et par minutter indtil bryllupskagen skulle skæres for. Det hele kunne følges på de tre storskærme. I alt varede festlighederne omkring tre timer, så gik alle hjem og brudeparret kan se frem til et langt lykkeligt liv samme – startende med bryllupsrejse til Thailand! Hos UNDP kan vi se frem til en hverdag uden Rania, eftersom hun har har fundet sig et nyt job som fuldtidskone!

Som I sikkert kan gætte kunne jeg ikke tage billeder af bruden. Jeg klarede dog at få et par billeder af den imponerende kage!

Forårsfornemmelser

Efter en lang og hård vinter kom foråret endeligt og det var tid til at komme op i gear igen. Dem af jer der følger lidt med på Facebook ved nok at jeg har haft en tendens til at tilbringe næsten ligeså meget tid udenfor som i Syrien. Dog har jeg tilbragt et par dage på kontoret og det har ført til nogle utrolig gode oplevelser.

I april var jeg heldig nok at modtage en invitation til et besøg på Tishreen paladset hvor Syriens førstedame, Asma Al-Assad, har kontor. Mødet var i forbindelse med det NGO projekt jeg arbejder på (se tidligere indlæg) – et projekt som førstedamen støtter meget aktivt. Det var noget af en oplevelser at møde så bemærkelsesværdig en kvinde og at besøge Tishreen paladset hvis store porter jeg kører forbi hver dag på vej på arbejde.

I maj måned blev jeg så sat til at styre et projekt vi har sammen med det syriske parlament. Det går kort og godt ud på at hjælpe parlamentsmedlemmerne til at blive bedre til deres job. 70 % af alle medlemmer kan ikke finde ud af bruge en computer, så vi arbejder blandt andet på at lære dem at bruge det elektroniske bibliotek vi har udviklet til dem. I forbindelse med overdragelsen af projektet blev jeg inviteret på en rundvisning af parlamentet. Det er en utrolig flot bygning og noget af en oplevelse.

Desværre havde jeg ikke mulighed for at dokumentere besøgene til nogle af de højest instanser i landet. Som trøst kan jeg istedet vise billeder fra den bedste oplevelse jeg har haft dette forår nemlig mit besøg hjemme. Danmark i maj er jo noget helt specielt og jeg må indrømme at en sommerdag i maj kan give selv mig et lille stik af hjemve. En følelse der blot blev forstærket af de dage jeg havde sammen med min dejlig nevø og niece...