onsdag den 3. juni 2009

Endnu en weekend i Beirut...

Som I måske ved så er der valg i Lebanon næste uge og som altid er det jo aldrig til at vide hvad der kan ske når demokratiet slår til i Mellemøsten.

Derfor mente jeg, at det var bedst at 'skynde' mig at tage en weekend i dette fantastiske land. Beirut er en storby som det fleste, og jeg vil lade billederne tale for sig selv:



Ok, måske vil jeg også skrive lidt: Gemmayzeh kvarteret som bare er super charmerende og fyldt med restauranter, cafeer og barer.


























Ved Gemmayzeh ligger downtown med den berømte Al-Omari moske, også kendt som Den Blå Moske. Moskeen er bygget af Rafik Hariri, tidligere premierminister som blev rig på genopbygningen af Beirut efter krigen og som gjorde sig lidt for upopulær hos det syriske regime og mistede livet ved en bilbombe i 2005.

I modsætning til moskeen som er meget ny, stod martyr statuen der under hele borgerkrigen. Downtown ligger lige ved den grønne linie, der delte det muslimske og kristne kvarter. Statuen stod derfor direkte i skudlinien - og det bærer den også prag af.



Den egentlige grund til at jeg tog til Beirut denne weekend var for at mødes med en god veninde fra Bangladesh, norske Nina. Jeg har faktisk ikke set hende siden jeg rejste fra Bangladesh i 2004, så det var et dejligt gensyn der blev fejret med både rødvin og vandpibe.






















Vejen tilbage til Syrien byder på mange spændende oplevelser ud over den vilde bjergkørsel. Under Israels angreb i Lebanon under 2006 krigen blev denne bro angrebet. Den amerikanske regering har ydet bistand til genopbygningen, men det ser ud til at byggeriet ikke går helt efter planen!!!


Sidste oplevelse på turen var et stop på Kefraya vingård. Her var der vinsmagning for alle pengene - også selvom det var gratis! - og dejlig frokost ved de mange vinranker.


Ingen kommentarer: