Anne i Syrien

Besøg min nye blog:

2009-11-06T05:20:00.000-08:00

www.sudananne.blogspot.com

Som de fleste af jer sikkert ved, så har jeg forladt UNDP og Syrien til fordel for en ny stilling med Dansk Røde Kors i Sydsudan. Traditionen tro er der allerede en ny blog klar.

En tur ud af Damaskus

2009-09-14T02:05:00.000-07:00

I august kom jeg endelig på en tur ud af Damaskus med arbejdet. Formålet var at besøge to af de projekter jeg arbejder med, for at se hvor langt vi er nået i arbejdet og deltage i en workshop om tørke.

Den første dag blev brugt i Deir Ezzor, en by midt i den syriske ørken mest kendt for olie og Eufrates floden. Jeg var en tur henne og se den gamle handelsgade som UNDP arbejder på at restaurere, jeg besøgte et træningscenter styret af UNDP og sidste besøg var på kommunekontoret hvor vi arbejder på at åbne et kontor for borgerservice.

Som altid er de mest interessante oplevelser dem man får efter arbejdstid, hvor vi gik en tur hen over den flotte hængebro i Deir Ezzor og fik en dejlig middag på Eufrates flodens bred. Her fik jeg serveret en vandpibe med et rigtig æble på top!

På turens anden dag tog vi til Raqqa startende med et besøg til det nyrenoverede borgerservice kontor og så et besøg hos guvernøreren af Raqqa i hans fuldstænding overdrevet indrettet kontor. Endelig deltog jeg i en meget lang og kedelig workshop om tørke hvor parlamentsmedlemmer og fagforeningsfolk skiftes til at pege fingre af hinanden – yderst produktivt....

Det var dog dejligt at komme ud af Damaskus for en gangs skyld.

Endnu en weekend i Beirut...

2009-06-03T04:44:00.000-07:00

Som I måske ved så er der valg i Lebanon næste uge og som altid er det jo aldrig til at vide hvad der kan ske når demokratiet slår til i Mellemøsten.

Derfor mente jeg, at det var bedst at 'skynde' mig at tage en weekend i dette fantastiske land. Beirut er en storby som det fleste, og jeg vil lade billederne tale for sig selv:

Ok, måske vil jeg også skrive lidt: Gemmayzeh kvarteret som bare er super charmerende og fyldt med restauranter, cafeer og barer.

Ved Gemmayzeh ligger downtown med den berømte Al-Omari moske, også kendt som Den Blå Moske. Moskeen er bygget af Rafik Hariri, tidligere premierminister som blev rig på genopbygningen af Beirut efter krigen og som gjorde sig lidt for upopulær hos det syriske regime og mistede livet ved en bilbombe i 2005.

I modsætning til moskeen som er meget ny, stod martyr statuen der under hele borgerkrigen. Downtown ligger lige ved den grønne linie, der delte det muslimske og kristne kvarter. Statuen stod derfor direkte i skudlinien - og det bærer den også prag af.

Den egentlige grund til at jeg tog til Beirut denne weekend var for at mødes med en god veninde fra Bangladesh, norske Nina. Jeg har faktisk ikke set hende siden jeg rejste fra Bangladesh i 2004, så det var et dejligt gensyn der blev fejret med både rødvin og vandpibe.

Vejen tilbage til Syrien byder på mange spændende oplevelser ud over den vilde bjergkørsel. Under Israels angreb i Lebanon under 2006 krigen blev denne bro angrebet. Den amerikanske regering har ydet bistand til genopbygningen, men det ser ud til at byggeriet ikke går helt efter planen!!!

Sidste oplevelse på turen var et stop på Kefraya vingård. Her var der vinsmagning for alle pengene - også selvom det var gratis! - og dejlig frokost ved de mange vinranker.

Syrisk bryllup

2009-06-03T04:33:00.001-07:00

For ikke så længe siden var jeg heldig nok at blive inviteret til en af mine yndlingskollegaers bryllup. Rania er en utrolig sød pige, der dog stod overfor samme problem som de fleste piger hernede – hun var kommet for tæt på de 30!!! Hun er sidst i 20’erne, og det var helt sikkert på tide at blive gift, så det blev hun.

Brylluppet var kun for kvinder. Dette er meget normalt i Syrien men en første gang for mig. Grunden til at mænd ikke er inviteret er selvfølgelig religiøs. Til fester uden mænd kan alle kvinder føle sig tilpasse ved at tage deres hijab (hovedbeklædning) af og i klæde sig mindre konservativt tøj end de normalt går i. Bruden får rig mulighed for at fremvise hendes smukke kjole og højtopsatte hår som det helt sikkert har taget timer og flere flasker hårlak til at se sådan ud. For at være helt sikker på at alle 300 kvinder til festen kunne følge med i den smukke bruds samtlige bevægelser var der sat tre storskærme op med tilhørende kamerahold der fulgte hende rundt i lokalet.

Bruden tilbragte det meste af hendes tid på et podium hvor hun dansede – nogle gange alene og nogle gange med veninderne. Ofte er veninderne single piger der håber på, at en af de ældre kvinder til festen ville udvælge en af dem til fremtidig svigerdatter – ja, sådan kan man jo også gøre det!

Efter et par timer med dans og middag opstod der en pludselig urolighed. Rygter om at gommen var på vej stredtes. Hurtigt fik kvinderne dækket sig til igen og ikke længe efter dukkede gommen op. Han var noget nervøs, og det kan man vel ikke klandre ham, når nu der sidder 300 nysgerrige kvinder og stirrer på ham! Han gik op til bruden og gav hende et fad fuld af dyre smykker, ringe blev udvekslet, hun fik de mangesmykkerne på og så fik hun ellers lov til at danse foran sin ægtemand et par minutter indtil bryllupskagen skulle skæres for. Det hele kunne følges på de tre storskærme. I alt varede festlighederne omkring tre timer, så gik alle hjem og brudeparret kan se frem til et langt lykkeligt liv samme – startende med bryllupsrejse til Thailand! Hos UNDP kan vi se frem til en hverdag uden Rania, eftersom hun har har fundet sig et nyt job som fuldtidskone!

Som I sikkert kan gætte kunne jeg ikke tage billeder af bruden. Jeg klarede dog at få et par billeder af den imponerende kage!

Forårsfornemmelser

2009-06-01T02:42:00.001-07:00

Efter en lang og hård vinter kom foråret endeligt og det var tid til at komme op i gear igen. Dem af jer der følger lidt med på Facebook ved nok at jeg har haft en tendens til at tilbringe næsten ligeså meget tid udenfor som i Syrien. Dog har jeg tilbragt et par dage på kontoret og det har ført til nogle utrolig gode oplevelser.

I april var jeg heldig nok at modtage en invitation til et besøg på Tishreen paladset hvor Syriens førstedame, Asma Al-Assad, har kontor. Mødet var i forbindelse med det NGO projekt jeg arbejder på (se tidligere indlæg) – et projekt som førstedamen støtter meget aktivt. Det var noget af en oplevelser at møde så bemærkelsesværdig en kvinde og at besøge Tishreen paladset hvis store porter jeg kører forbi hver dag på vej på arbejde.

I maj måned blev jeg så sat til at styre et projekt vi har sammen med det syriske parlament. Det går kort og godt ud på at hjælpe parlamentsmedlemmerne til at blive bedre til deres job. 70 % af alle medlemmer kan ikke finde ud af bruge en computer, så vi arbejder blandt andet på at lære dem at bruge det elektroniske bibliotek vi har udviklet til dem. I forbindelse med overdragelsen af projektet blev jeg inviteret på en rundvisning af parlamentet. Det er en utrolig flot bygning og noget af en oplevelse.

Desværre havde jeg ikke mulighed for at dokumentere besøgene til nogle af de højest instanser i landet. Som trøst kan jeg istedet vise billeder fra den bedste oplevelse jeg har haft dette forår nemlig mit besøg hjemme. Danmark i maj er jo noget helt specielt og jeg må indrømme at en sommerdag i maj kan give selv mig et lille stik af hjemve. En følelse der blot blev forstærket af de dage jeg havde sammen med min dejlig nevø og niece...

Lang weekend i Libanon

2009-03-17T10:50:00.001-07:00

Endelig kom foråret og sammen med det en dejlig lang weekend takket være den syriske Revolutionsdag og Profetens fødselsdag. En fire dages weekend skal selvfølgelig ikke bruges i Damaskus, så jeg tog af sted med to venner til Libanon. Bob og Roheet havde brugt en del tid på at planlægge turen, for mit vedkommende besluttede jeg mig for at tage med aften før, så jeg var ikke helt klar over hvad jeg havde sagt ja til….men det er jo oftest på de tidspunkter man får de sjoveste oplevelser og denne gang var ingen undtagelse.

Det meste af fredagen blev brugt i Beirut på jagt efter et biludlejningsfirma der var bare en smule pålidelig. Man forsikrer tydeligvis ikke udlejningsbiler her, så det tog os noget tid at finde et sted hvor det med småt ikke indebar total bankerot for os alle tre i tilfælde af uheld eller tyveri. Sidste på eftermiddagen lykkedes det dog os at få en bil og komme ud af Beirut. Libanon er et meget lille land og det er utrolig nemt at komme omkring. Vi kørte op i bjergene med flot udsigt til sneklædte bjerge på den ene side og Middelhavet på den anden side. Vi stoppede undervejs i Deir al-Qamar, en hyggelig lille landsby for at spise og købe forsyninger, før vi kørte videre til El Barouk hvor indgangen til Chouf naturreservat ligger. Roheet havde bestilt værelse på et lokalt gæstehus og vi var forberedt på det værste og blev derfor utrolig positiv overrasket da det viste sig at være et lækkert sted istandsat af USAid – noget godt har amerikanske penge gjort i regionen. Den hjemmelavet aftensmad var helt i top og morgenmaden næste morgen gav os al den energi vi havde brug for til dagens tur.

Planen var at tage på en heldags hiking tur i reservatet. Der skulle være gode afmærket stier og masser af flot natur. På trods af vi først kom af sted sidst på formiddagen var vi de første ved reservatet. Vi smuttede frisk forbi den lukkede port og startede turen. Første del var på asfaltvej men vi regnede med at støde ind i skilte til stierne rimeligt hurtigt. Men sådan gik det desværre ikke – i stedet for klart afmærket stier forsvandt vejen i en meter sne…vi havde dog ingen planer om at vende om, nu hvor vi var kommet så langt og med Bob som erfaren bjergbestiger fortsatte vi op af bjerget gennem sneen. Det var en hård tur men utrolig flot. På trods af at vores tæer var total frosset til, så skinnede solen og varmede os. Den blå himmel i skærende kontrast til de sneklædte bjerge mindede mest af alt om udsigten på en skitur i Norge.

Næste dag kørte vi videre og med stop i Beit Eddin – et flot gammelt palads – og et vådområde (Bob er interesseret i sådanne ting) endte vi i BaalBek. Udover at være Hezbollah område med masser af tegn derpå er der et flot og imponerede ruinkompleks i Baalbek. Sjovt nok løb jeg ind i to kollegaer fra vores regionale kontor det – så ved man at man har været for længe i Mellemøsten! Sidste nat blev brugt i Beirut og mandag morgen blev det til tre timers power shopping – man skal jo nyde at være i en rigtig vestlig storby...

Petra - et af verdens nye vidundere...

2009-03-17T10:27:00.000-07:00

Beliggende i Jordan og mere end 2000 år gammel er Petra et af Mellemøstens største turistattraktioner - jeg hoppede med på bølgen og tog til Jordan i november 2008 for at se vidunderet...

At arbejde med civilsamfundet i Syrien

2009-02-24T00:04:00.000-08:00

Jeg kom til Syrien for et år siden for at arbejde som program officer hos FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i Damaskus. Mit arbejdsområde ligger indenfor blandt andet civilsamfund. Før jeg kom til Syrien arbejdede jeg med civilsamfundet i Nepal hvor omstændigheder er en næsten direkte modsætning til Syrien. Efter 12 års borgerkrig fungerer staten knap nok udenfor de større byer og civilsamfundet udfylder statens rolle på de fleste områder. I Syrien er billedet meget anderledes. Ved første blik kan det være svært at få øje på civilsamfundet og de forskellige organisationer indenfor dette områder. Men der er ingen tvivl om at det er der og det er meget aktivt. Civilsamfundet i Syrien er kendetegnet ved at være nuanceret og mangfoldigt både i forhold til geografisk placering, arbejdsområder, professionalisme and bånd til lokalsamfund.

Syrien har en lang og stolt tradition for velgørenhedsarbejde. Landet har et stort antal velgørenhedsorganisationer der arbejder med forskellige marginaliserede grupper rundt omkring i landet. Indenfor de sidste 6-7 år er der blomstret en ny type organisationer op nemlig udviklingsorienteret organisationer eller nærmere bestemt NGOer. Disse organisationer fokuserer på mere langsigtede mål og opbygning af folks kapaciteter til selv at deltage i landets udvikling. I et mere malerisk sprog så arbejder velgørenhedsorganisationerne med at give kvinder og mænd fisk mens NGOerne giver folk en fiskestang og lærer dem hvordan de kan fiske. Endeligt, at der de organisationer der arbejder med ”de nye fiskeres” rettigheder til at fiske – advocacy organisationerne såsom miljøorganisationerne.

Det er en meget positive udvikling for civilsamfundet i landet og UNDP er meget interesseret i at støtte denne proces og disse nye organisationer. Af denne grund har UNDP startet et samarbejdet sammen med the Syrian Trust for Development, en nyetableret lokal NGO. Sammen arbejder vi på at udvikle strukturen for en platform for landets udviklingsorganisationer. Det har været en lang og hård proces og vi er stadig blot i opstartsfasen. Ideen er at give disse organisationer en mulighed for at samles for at netværke, diskuterer udviklingsproblematikker og lære fra hinanden og andre.

Det er vigtigt at en sådan platform er styret af medlemmerne, servicerer medlemmerne og at landet NGOer ser platformen som et nyttigt redskab til deres udvikling som udviklingsorganisationer. Vi har derfor arbejdet hårdt gennem hele sidste år for at mødes med masser af organisationer og snakke med dem om deres ønsker til en platform og på den måde sikre at disse er reflekteret i designet af platformen.

I december måned havde vi en stor national dialog workshop med mere end 30 udviklingsorganisationer. Dagen blev brugt på at diskutere platformen og hvilke behov hos landets NGOer en sådan skulle opfylde. Udfaldet af denne workshop er nu blevet til et 3-årigtprojekt som igen skal diskuteres med landet NGOer d. 23. februar i Homs, hvor vi håber på deltagelse fra mere end 50 organisationer.

Gennem disse tre år vil vi arbejde på at skabe strukturen af platformen inklusiv kriteria for medlemsskab, ledelsesstrukturer og registrering hos regeringen. Ydermere skal platformen tilbyde flere forskellige ydelser til medlemmerne. Først og fremmest vil vi fokuserer på at etablerer netværk indenfor udviklingsrelevante områder såsom kvinderettigheder, miljø, etc. Temaerne bestemmes selvfølgelig af medlemmerne selv alt efter interesse og arbejdsområder. Disse netværk kan give NGOerne en mulighed for at mødes og diskuterer og lære.

Civilsamfundet i Syrien er meget spredt og sammensat. Ofte er de enkelte organisationer ikke klar over eksistensen af andre organisationer trods det at de arbejder indenfor samme område. Dette blev klart for os gennem mange af vores møder sidste år hvor flere organisationer fandt sammen og startede forskellige former for samarbejde på mere eller mindre formel måde. Etableringen af tematiske netværk vil forstærke denne trend og er derfor af høj prioritet for landets NGOer.

Et andet vigtigt område vi vil arbejde med at opbygning og udvikling af graden af professionalisme hos organisationerne. Som med mange nyetableret organisationer er Syriens NGOer oftest skabt af en eller to person der har fundet sammen for at have en positiv indflydelse på udviklingen i deres lokalområde. Viljen og interessen er der men ofte mangler der kendskab til at styre udviklingsprojekter, søge om midler og afrapportering til donorerne. Også her kan platformen støtte gennem kapacitetsopbygning af organisationerne og hjælp til at søge midler.

Alt i alt er dette et meget spændende projekt. Det sidste år har været meget interessant i forhold til at have mulighed for at arbejde tæt med disse organisationer, lære om det miljø de arbejder i og høre om vil muligheder og udfordringer landets udviklingsorganisationer står overfor. Det har været hårdt arbejde at udvikle dette 3-årige projekt der forhåbentlig starter til foråret og vi har ofte været nødt til at ændre visse ting takket være input fra NGOerne. Dette betyder dog at vi er sikre på at denne platform er direkte baseret på ønsker og behov fra de fremtidige medlemmer, nemlig landets udviklingsorganisationer.

Dette er blot de første spæde skridt på en lang vej. Det er ikke nogen hemmelighed at få ting bevæger sig hurtigt i dette land. Ligesom Rom ikke blev bygget på en dag ligeledes vil denne platform tage tid at bygge. Jeg har stadig et år tilbage hos UNDP i Syrien men får desværre ikke mulighed for at føre dette projekt helt til dørs. Sådan er livet for en udviklingsarbejder dog og forhåbentlig vil platformens hjemmeside være etableret før jeg rejser så jeg kan følge med fra afstand…

Besøg hjemmefra

2008-11-14T08:44:00.000-08:00

En af de store fordele ved at bo i Syrien er helt sikkert at jeg nu bor væsentlig tættere på Danmark end nogensinde før. Det betyder også, at der er flere der har mod på at komme på besøg.

Oktober var en speciel travlt måned. Første hold gæster der kom var min fætter, Martin, og en af hans venner. De boede hos mig i Damaskus et par dage, sammen tog vi til Palmyra for at se et af årets helt store begivenhed; Kamelvæddeløb!!!

De to gæve rejsende tog så videre på egen hånd og fik set ikke kun en stor del af Syrien men også Petra og Wadi Rum i Jordan – på to uger fik de set næsten ligeså meget som jeg har set på knap et år hernede.....

Efterfølgende fik jeg så besøg af mine forældre. Det er som altid hyggeligt at have besøg af dem og en stor del af tiden blev dog også brugt på at spise, drikke og snakke. Vi fik dog også brugt et par weekender på at rejse rundt i landet, se nogle af Syriens fantastiske flotte seværdigheder, shoppe og klæde os ud!!!

Nu kan jeg så se frem til et travlt 2009 med endnu flere besøg hjemmefra – skønt!

Lidt fra regionen - paa engelsk desvaerre

2008-10-08T01:58:00.001-07:00

In gender-sensitive Iran, a car designed specially for women

Robert Tait and Noushin Hoseiny
The Guardian,
Tuesday October 7 2008
Article history

Iran's biggest motor manufacturer is to take the country's gender sensitivity to new levels by producing a car specially for women.
It will be fitted with features common on the international market but seen as female-specific in Iran's male-dominated culture. These include an automatic gearbox, electronic parking aids, a navigation system and a jack designed to make it easier to change a wheel, suggesting that women drivers lack the mechanical competence of their male counterparts. Alarms may also be installed to warn of flat tyres. The vehicle will be painted in soft "feminine" colours and include interior designs tailored to women's tastes. There will also be audiovisual entertainment systems for child passengers.
Iran Khodro, the state-backed manufacturer, said it would put the first models on sale next June to coincide with Iranian women's day. The car will be part of the Samand range, which has been exported to allied countries such as Syria and Venezuela. However, the women's car will initially be aimed solely at the Iranian domestic market.
Vahid Najafi, managing director of Iran Khodro's order unit, said the design was prompted by a sharp increase in women drivers and car owners and was based on research into their preferences and needs. Cars will be built in response to orders from customers.
"Women's necessities are different from men's," Najafi said. "For example, a woman goes shopping, takes children to school - so this car is going to have some visual distinctions that will separate it from other cars. It will be more beautiful. Cheerful and attractive colours will be used - for example red. A series of decoration pieces will be added to the interior, on the dashboard for example. What's important for women is that the car should be comfortable and handle well."
The idea is in line with gender separation officially encouraged by Iran's Islamic authorities. Last year they backed a proposal for a female bicycle designed to conceal the rider's legs and upper body. Women are discouraged from cycling, mainly to preserve notions of female modesty, and are banned from riding motorcycles, except as passengers.
A women-only taxi service, with women drivers, was recently launched in Tehran and other big cities. Men and women are segregated in buses and on Tehran's underground.
Iran Khodro last year announced plans for an Islamic car - with a navigation system designed to locate Mecca - to be produced jointly with Malaysia and Turkey.

Ramadan i Syrien

2008-09-21T09:55:00.001-07:00

1. september startede 30 dages Ramadan for alle muslimer rundt omkring i verden, og i Syrien var det ingen undtagelse. På mit kontor mærkes forskellen straks; arbejdsdag blev forkortet med en time og trods det dukker folk gerne endnu en halv time senere op – ”Det er jo Ramadan”.

Vandautomaten på kontoret er blevet tømt og slukket, så jeg må pænt tage vand med hjemmefra og droppe tanken om en kop kaffe midt på dagen. Heldigvis har syrierne et meget afslappet forhold til ikke-muslimer, og jeg har fået tilladelse fra kollegaerne til at drikke vand og spise lidt på kontoret. Samme forståelse er der ikke for muslimer der ikke følger fasten. En af mine venner fik en ordentlig reprimande for at drikke øl – af tjerneren der havde serveret øllen!!!

De første 2 uger skulle efter sigende være de hårdeste – knap 15 timer uden mad eller vand i 40 graders varme er jo nok heller ikke lige sjovt. Jeg har set en del skænderier i traffikken, er blevet skældt ud af en kassemand i et supermarked fordi jeg ikke ville vedkende mig en 50 lira seddel han havde fundet på gulvet, og i bund og grund har folk bare en lidt kortere lunte end normalt – forståeligt nok.

Min arabisk lærer har ikke kunnet lære mig andet end ting der har med mad at gøre, hvilket selvfølgelig også er nyttigt.

Når så klokken bliver omkring 19 ændrer byen sig dratisk. Gaderne ligger øde hen, de få biler der er på gaden kører i fuld fart mod hjemmet og den store Iftar – ved solnedgang brydes fasten og nu er det tid til endelig at få mad.

På restauranter udbydes kæmpe menuer med traditionelt arabisk mad – alt for meget mad. Og på trods af at jeg elsker arabisk mad, ja, så kan det godt blive for meget efter en god iftar. Så er der jo meget heldig, at jeg har et par gode venner der er med på at bryde fasten med en god gang sushi!

Miniferie i Egypten

2008-07-01T23:33:00.000-07:00

Endelig, endelig fik jeg en lille ferie væk fra FN og Damaskus – og det var tiltrængt!

Min gode veninde, Bodil, og hendes mand, Sigge, har boet i Cairo de sidste tre år. Nu hvor de er på vej hjem var det sidste chance for at besøge dem.

Trods Cairo er en stor og spændende by hvor 5 dage nemt kan bruges var der enighed blandt de tre rejsende, Sophie, Steve og jeg, at et par dage ved Det Røde Hav var stærkt tiltrængt.

Så første del af ferien blev brugt på stranden og i vandet, inklusive en fantastisk snorkeltur, hvorefter vi rejste til Cairo for at bruge en dag ved Giza pyramiderne og en skøn aften på Nilen. Bodil og Sigge havde forberedt en skøn picnickurv. Så aftensmaden blev spist på en lille flodbåd på Nilen, mens solen gik ned – en middag der sent blev glemt!

En tur i ørkenen

2008-06-05T23:09:00.000-07:00

Størstedelen af Syrien er – som resten af Mellemøsten – dækket af ørken og efter 4 måneder i landet var det vel på tide at komme ud og kigge på den! Blot 3 timers kørsel fra Damaskus ligger Palmyra, en oases midt i ørkenen ikke blot interessant for det golde landskab men også for de utrolige flotte og imponerende ruiner der ligger ved byen.

Vi tilbragte en hel dag i den bagende sol ved disse ruiner. Trods de imponerende attraktioner var der meget få turister og vi nød at få lov at gå rundt alene og nyde ruinerne og ørkenen. I ny og næ blev vi ”afbrudt” af en enkelt fyr på knallert der havde set os fra afstand og kørt ud for at forsøge at sælge os en kold sodavand eller hjemmelavet halskæde.

I Palmyra var vi også så heldige at få en ny ven. Muhammed er vaskeægte beduiner forklædt som forretningsmand eller var det omvendt? Han har 60 kameler som han bruger til at tager turister på kamelsafari i ørkenen. En af hans kameler, Casanova, blev nummer 2 til det årlige kamelvæddeløb – en begivenhed jeg helt sikkert skal til i år! Jeg var så heldig at få en lille tur på Casanova, og der er ingen tvivl om at han er en vinder!

New York, New York

2008-05-28T05:12:00.001-07:00

Som del af min introduction til UNDP bliver jeg sendt tre uger til New York på kursus i hovedkvarteret. Kurset er der ikke meget at sige om, det var fra morgen til aften om FN, heldigvis var der en masse interessante deltager med på kurset der boede og arbejdede mange forskellige og spændende steder i verden. Trods de mange nationaliteter og sprog havde vi en stor fællesnævner; vi arbejder alle som programofficere for FN. Det blev til mange gode diskutioner og mange spændende eksempler fra FNs arbejde fra så forskellige steder som Cuba, Bhutan, Burkina Faso, Cape Verde, Maldiverne…..ja, jeg kunne blive ved.

Selv om størstedelen af tiden blev brugt på kurset og møder, så var der også tid til at shoppe, nyde de gode restauranter og det vibrende natteliv. Weekenderne blev blandt andet brugt på Yankees Stadium, Brooklyn Heights, Coney Island og på cafeer – selvfølgelig!

10 km i bunden af verden

2008-04-17T17:47:00.000-07:00

Allerede da vi kom til Damaskus i februar blev vi inviteret til at deltage i Dead Sea Marathon - det vil sige 10 km løbet der er arrangeret som en del af marathonet. Af en eller anden grund, synes vi det lød som en god ide og sagde straks ja! Midt i april satte vi os så i en taxi med to venner, Sophie og Sarah og kørte mod Jordan til en weekend af løb og afslapning.

Løbet fandt sted tidlig fredag morgen - det bliver jo hurtigt varmt når man befinder sig på mere end 400 meter under havets overflade. Løbet gik godt for os alle - også dem af os, der aldrig har løbet 10 km. før...så vi havde det ret godt med os selv, da vi returnerede til hotellet og en lækker champagne morgenmadsbuffet efterfulgt af en hel dag på en liggestol ved poolen kun afbrugt af lækre drinks og et hurtigt dyb i Det Døde Hav.

Jeg tror vi godt kunne finde på at vende tilbage næste år....

Aleppo

2008-04-01T05:21:00.000-07:00

I påsken blev der tid til en tur til Aleppo - en flot gammel by omkring 350 km. nord for Damaskus tæt på grænsen til Tyrkiet.

Vi tog afsted torsdag eftermiddag med det famøse hurtigtog. Toget er forboldsvis nyt og kendt for sit smarte design (fra Japan) og hurtighed, så vi glædede os til at komme afsted. Det var et utrolig flot tog og man havde mere end fornemmelse af at være i et fly på business class med behagelige sæder og personale der kom rundt med kaffe og te. Der var til og med en skærm i kupeen og med de udleverede høretelefoner kunne man se film under turen. Dog kunne toget ikke helt leve op til sin titel som hurtigtog. Det kan selvfølgelig være som med DSB at togene er hurtige nok men skinnerne ikke helt kan følge med.....vi kom i hvert fald aldrig over en fart på 50 km/t - men frem kom vi da og til tiden!

Ligesom Damaskus påråber Aleppo sig titlen som den ældste by i verden....og det er en utrolig smuk by med en fascinerende ny og gammel bydel. Den gamle bydel har den berømte souq (marked) der ender ud ved et utrolig stort kastel. Man bliver virkelig mindet om historien her og de gamle dages korstog (som måske ikke fylder så meget i vores historiebøger) står tydeligt frem her. Det flotte kastel blev brugt til at beskytte borgerne mod korsridderne og meget successfuldt. Det står stadig men meget arbejde mangler at blive gjort i at restaurere det. Det afholder dog ikke de lokale fra at oversvømme stedet, og det var tydeligvis et meget populært picnic sted....

Også den "nye" bydel var imponerende. Små bitte brostensgader med masser af charme og liv. Dette er den kristne del af Aleppo og vi var heldig nok at møde præsten fra den armenske kirke, der tog os en tur rundt til alle kirker i området. Pga. påske var der masser af aktivitet og det var tydeligt, at disse kirker ikke kæmper med samme medlemsproblemer som den danske folkekirke....

Der blev også tid til en tur udenfor byen til nogle flotte ruiner fra det 5. århundredes byzantinske kirke. Historien er at en munk ved navn Simon bosatte sig herude for at meditere i fred og ro. Tilsyneladende fandt folk det meget interessant og velfartede derud for at se den berømte Simon (nu Sankt Simon). Han synes imidlertidig ikke om de mange besøgende og byggede derfor en søjle til at sidde på hævet over de mange besøgende. Eftersom der kom flere og flere besøgene og forstyrrede freden, blev Simon nødt til at bygge højere og højere søjler, efter sigende skulle den sidste han byggede være 40 meter høj og han sov med en lænke om foden for at sikre, at han ikke faldt ned om natten......

Simon døde i 459 og idag er der kun en lille rest af hans sidste søjle tilbage (tilsyneladende har pilgrimsrejsende taget bitte små souvenirs med sig - og mange bække små.....). Rundt om søjlen er bygget en flot gammel kirke, der nu også står i ruiner - dog er det nogle imponerende ruiner i flotte omgivelse på toppen af en bakke.

Weekend....

2008-03-03T04:02:00.000-08:00

I modsætning til livet langt ude på landet i Nepal, så er der lidt flere muligheder for underholdning i en storby som Damaskus. Og allerede denne weekend fik jeg indblik i det store udvalg.

Weekenden starter torsdag eftermiddag og med en perfekt start. Jeg var i Hammam (tyrkisk bad) med 5 af mine kvindelig kollegaer. Tre timer med dampbad, jacuzzi, skrubning til hudløshed, massage og en masse sladder med tøserne - saa bliver det vist ikke meget bedre. Aftenen sluttede vi af med en dejlig middag på en lille, hyggelig restaurant med masser af god mad og vin (noget der ellers er svært at finde i denne by).

Fredag aften tog vi så en tur i operahuset - ja, sådan et har de sørme her. Her så vi Carmen, som jeg nok må indrømme var en lidt skrabet udgave af den opsætning af Carmen jeg så i Buenos Aires. Men hvad kan man forvente for 15 kr. Aftenen blev sluttet af på Benetton Cafeen - man kan ikke få t-shirts her men til gengæld har de en ret god cheese cake.

Så var der pludselig en dag tilbage af weekenden og den skulle bruges til sight-seeing. Vi hoppede på en services - små minibusser der kører hvorhen det skal være - og tog til Mar Musa, et forladt kloster 80 km. nord for Damaskus. Vi kom hurtigt ud af Damascus og resten af turen afslørede de store vandproblemer Syrien kæmper med; der var stort set ikke andet en tør, gold ørken med små, ynkelige buske. I ny og næ dukkede så et lille hus eller en lille landsby op af støvet.

Klosteret lå meget isoleret og godt gemt 1,5 km oppe ad en bjergside, og det var en hård tur op. Klostret blev forladt i 1800-tallet, men er blevet restaureret og fungere idag som lidt af en turistattraktion; man kan nemlig komme og overnatte der og deltage i gudstjenester eller bare hygge og snakke. Prisen: deltage i madlavning og opvask! Der var en blandede flok af besøgene inkl. nonner, en skoleklasse og så de obligatoriske personer: back-packer med deadlocks, fyren med guitaren og den lækre tøs der synger løs og fascinerer alle på bjerget.

Jo tak, en weekend fuld af oplevelser....

Damaskus- første indtryk

2008-02-24T22:02:00.000-08:00

Vi har nu været i Damaskus i tre uger, og det er på tide at dele nogle af vores oplevelser og indtryk med jer:

Befolkningen
Folkene er utrolig søde og venlige, og derudover har de en anden kvalitet, som Anne efter 1½ år som kæmpekvinden i Nepal sætter utrolig stor pris på; de er høje! Som forudset af Steve så har langt størstedelen af mændene moustache og ryger vandpibe. Til vores overraskelse har det vist sig, at vandpibe er utrolig populær hernede blandt alle befolkningsgrupper, selv på de mest hippe cafeer i byen sidder unge studenter og studiner og pulser løs på hver deres vandpibe. Bortset fra vandpibe bliver der også røget utrolig mange cigaretter i denne by. Alle ryger, og man kan være sikker på at taxichaufføren når at ryge mindst to cigaretter inden man er fremme – ligegyldigt hvor kort eller lang turen er.

Damaskus
Damaskus er en utrolig dejlig by og trods mere end 6 millioner indbyggere virker den meget lille og overskuelig. Byen byder på lidt af hvert fra den gamle bydel med de små smalle gader og arabiske huse til et operahus med masser af kulturelle oplevelser og så Shalaan kvarteret i centrum med de mange forskellige butikker, gågader og smarte cafeer. Sidst men ikke mindst er der Sheikh Mouhiddin, vores del af byen. 10 min. gangs fra centrum og i starten af Mezzah bjerget med små smalle gader der snegler sig op af bjergsiden, de usandsynlig mange store og flotte moskeer (der holdt os vågne de første mange nætter) og det store, flotte grøntsagsmarked som bydelen er kendt for. Vi har fundet en dejlig lejlighed her og er i fuld gang med at gøre den til et hyggeligt hjem i en by, vi hurtigt har fundet os tilrette i.

Arbejdet
På flere områder er jeg blevet overrasket over UNDP her i Syrien, men heldigvis kun på den positive side, såsom at opdage at vores nabo er den danske ambassade. Derudover er jeg blevet imponeret over at opdage at 80 % af mine kollegaer er kvinder, noget chefen (en mand – selvfølgelig) joker med er et problem, fordi kontoret simpelthen er for effektivt!!! Jeg har nogle fantastisk dejlige kollegaer, som alle har taget utrolig godt imod mig. Omgangstonen på kontoret er god og munter, og der foregår masser af kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger, noget jeg virkelig savnede hos MS i Nepal.
Vi arbejder stadig på at få specificeret mine arbejdsopgaver men alt peger i retning af fokus på ligestilling i alle aspekter af UNDPs arbejde, koordinering af donor bistanden i Syrien og så arbejde med at få inkluderet flere civilsamfundsorganisationer i vores og regeringens udviklingsarbejde – noget der kan blive en udfordring i så stramt styret land som Syrien. Der bliver masser af spændende ting jeg kan give mig i kast med, og der skal nok komme flere indslag om dette på denne blog.

…og så til sidst
Efter at have klaret mig igennem både jul og januar i Danmark uden de store mèn, blev jeg noget overrasket over at fare vild i en snestorm hernede på vej til åbningen af et e-bibliotek for parlamentet. Men sådan er livet jo så forunderligt og uforudsigeligt….

Velkommen til den nye blog!

2007-12-19T04:22:00.000-08:00

Nyt land, nye eventyrer, ny blog!!!

Vi håber på at få startet denne blog op i løbet af februar.

Indtil da ønskes I alle God Jul, Godt Nytår og held og lykke med at komme gennem januar!!!

Anne